Uddannelsesprogrammer og Certificering i Rosenmetoden

Rosen-Method-Training-10

Uddannelsen i Rosenmetoden er et krævende, flerårigt forløb. Hvis man ønsker at opnå certificering som Rosenterapeut for at drive egen klinik og/eller arbejde i professionel sammenhæng, skal man gennem et omfangsrigt kursusprogram og et praktikforløb, under hvilket man skal opbygge sit eget klientel. Forudsætningen for at starte uddannelsen er, at man har deltaget i et introduktionskursus i Rosenmetoden eller tilsvarende.

Uddannelseskravene indebærer: Et samlet antal undervisningstimer mellem 266 og 322 timer (afhængigt af det specifikke uddannelsesforløb); egne behandlinger med Rosenmetoden; superviserede behandlinger af egne klienter; og kurser i teknisk og eksperimentel anatomi.

Når eleven har afsluttet kurserne og er godkendt af sit lærerteam, begynder praktikforløbet. Minimumskravene for praktikforløbet er: 25 egenbehandlinger, 25 supervisioner, 350 behandlinger af egne klienter og 5 samtaletime med vejlederen.

Note: De anførte krav er minimumskrav, som skal opfyldes på ethvert niveau. Der kan stilles yderligere krav om mere fra skolernes og træningscentrenes side.

Personer, der søger muligheder for personlig udvikling, kan tage individuelle kurser i Rosenmetoden uden det formål at blive certificeret. Kurserne kan også med fordel tages af professionelle inden for andre behandlingsmetoder, hvis man ønsker at udvide sin viden, og/eller hvis man har brug for efteruddannelsespoint.

For mere information om forudsætninger og krav til uddannelsen, kontakt venligst Roseninstituttet.